Den smalle vej til det dybe nord. Richard Flanagan.  9788740021967

Den smalle vej til det dybe nord

Richard Flanagan

Dorrigo Evans er 77 år gammel og en berømt kirurg og krigshelt, allerede vidt besunget i den australske historie for sin tapre indsats under anden verdenskrig. Men i Dorrigos egne øjne er han ikke identisk med krigshelten - han er blot en spejling af, hvad der har tegnet ham som menneske gennem det 20. århundrede.

Den helt afgørende begivenhed i Dorrigos liv er mødet med Amy. Hun er Dorrigos onkels unge kone, og på trods af deres ægteskab og, senere, den unge læges eget giftermål med Ella, bliver Amy og Dorrigo hinandens elskere. Men anden verdenskrig raser, og Dorrigo sendes til fronten, hvor han som mange andre australske soldater må overgive sig til japanerne. Han sendes derefter som krigsfange af sted for at arbejde som læge under opførelsen af den berygtede Thailand-Burma-jernbane, kendt som Dødens jernbane, hvor op mod 280 allierede krigsfanger og tvangsarbejdere mistede livet per kilometer jernbanestrækning lagt. Her formes resten af Dorrigos liv, mens han længes efter Amy med de røde kameliablomster i håret.

Med mindelser om både Paternaks Dr Zhivago og Ian McEwans Soning er dette en stor, klassisk fortælling om krig og splittelse, passion og længsel. En storslået roman om de værst tænkelige rædsler, om både dødens og kærlighedens mange forskellige former og om menneskets medfødte godhed.

Richard Flanagan vandt i 2014 Man Booker-prisen, den mest prestigefyldte litteraturpris i den engelsktalende verden, for Den smalle vej til det dybe nord.

"En symfoni af ømhed og kærlighed, en bevægende og kraftfuld historie, der fanger et livs vægt og bredde # Et mesterværk." - THE GUARDIAN
"Et klassisk stykke krigslitteratur af en forfatter i verdensklasse." - Washington Post
"En rystende smuk roman." - The Sunday Times
"En klassiker in spe." - The Observer
"Klar, episk og inderligt rørende." - Publisher's Weekly

Pris:139,00 DKK

Se bogens detaljer

  • Forlag: Politikens Forlag
  • Udgivet: 2015
  • Sider: 406
  • Sprog: Andre
  • Udgave: 1. e-bogsudgave
  • ISBN: 9788740021967

E-bog

Vores e-bøger kan kun læses via Adobe Digital Editions.
Download programmet her

Når du har købt en e-bog vil du modtage et link til download på "Min side" i listen over dine købte bøger. Du downloader din e-bog ved at klikke på linket. Linket skal aktiveres inden for en måned fra købsdagen.

Hvis du ikke tidligere har købt e-bøger hos os, læs da vores vejledning under Kundeservice, inden du benytter linket og downloader din e-bog. 

Rettigheder

Kopieringer: 10 copy-operations
Udskrivninger: 500 page-prints