Mandag eftermiddag indtog Anne Marie Helger Atheneum med sin nye bog, Råberober. Efter at have påklædt personalet behørigt til lejligheden – Anja og Anita forvandlet til to farvestrålende sigøjnertøser – indtog hun selv scenen i et skrud, der blandt andet inkluderede en fantastisk patchworknederdel, der oprindelig var kreeret til Susse Wold af Yvonne fra Olsen Bandens faste skrædder, Lotte Dandanell.
Den og mange andre historier fik et veloplagt og lydhørt publikum efterfølgende serveret på en eftermiddag, der først og fremmest havde bogen og kjolerne i centrum, men som også bød på nedslag i Helgers liv og roller, der bl.a. tæller Sarah Bernhardt og Herman Bangs Irene Holm.

Anne Marie Helger fortalte livligt om bogen Råberober.

Personalet trak i nogle af Anne Marie Helgers fine kostumer.