|
Som underviser kan du bestille pensumlitteratur til det kommende semester, blok eller modul i formularen nedenfor. Sørg for at få alle oplysningerne med om både faget og de bøger, du skal bruge. Er du i tvivl om fx udgave eller ISBN-nummer, kan du åbne et nyt vindue med academicbooks.dk og slå bøgerne op i søgefeltet øverst på siden. Når du sender dine oplysninger til os, modtager du en kvittering for din bestilling på mail. Bemærk! Det er kun muligt for dig at se din pensumbestilling efterfølgende, hvis du logger ind med en brugerprofil, før du sender oplysningerne. Hvis du ikke har en profil hos os i forvejen, kan du hurtigt oprette dig som bruger. Noget der driller? Så henvend dig i en af butikkerne - ring eller kom forbi - eller du kan sende os en mail på pensumlister@academicbooks.dk. Vi svarer dig hurtigst muligt.
Hvad bruger vi din pensumliste til?Vi bliver rigtig glade, når du sender os din pensumliste. Så kan vi nemlig sørge for at have de bøger, du og dine studerende skal bruge, klar i butikken inden semesterstart i rette antal og i de korrekte udgaver. Vi lægger pensumlisterne frem i butikkerne og her på hjemmesiden, så de studerende nemt kan finde ud af, hvilke bøger de skal købe. Din pensumliste vil være tilgængelig i den af vores butikker, som udbyder pensumbøger til det fag eller kursus du underviser i. Og så vil din pensumliste naturligvis være tilgængelig her på hjemmesiden. Op til hver semesterstart sender vi også pensumlisten på mail til de studerende, der ønsker at få besked om pensum inden undervisningen starter. Når du giver os dine pensumoplysninger i god tid inden hver semesterstart, hjælper du både de studerende, dig selv og os til at få den bedste start på semesteret. |
|