Retur og reklamation

Vekt: 
5

 

Ønsker du at returnere varer købt på academicbooks.dk, har du mulighed for at gøre det inden for 14 dage efter, du har modtaget varerne - enten ved henvendelse til Kundeservice for webshoppen eller personligt i en af vores butikker. Nedenfor kan du se, hvordan du gør.

Her på siden kan du også læse om returregler for varer købt i vores butikker

 

Returret – trykte bøger

Du kan fortryde dit køb af bøger foretaget på academicbooks.dk inden for 14 dage efter, du har modtaget varerne. Ønsker du at fortryde købet, skal du give besked til vores kundeservice inden de 14 dage er gået og derefter sende varerne til vores returadresse for webshoppen. Bemærk, at du selv dækker forsendelsesudgifter ved returnering. 

 

Sådan gør du:

> Giv Kundeservice besked på mail til academicbooks@academicbooks.dk om, at du ønsker at fortryde hele eller dele af et køb – husk at oplyse ordrenummer samt præcist at angive, hvilke varer du ønsker at returnere.

> Send de varer, du vil returnere, med kopi af den faktura, du har modtaget på mail til: 

Academic Books
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg C
Att.: Kundeservice

Det beløb, du skal have tilbage, modtager du senest 14 dage efter, du har givet besked til Kundeservice om returnering. 

Modtager vi de returnerede varer inden da, eller sender du os dokumentation (fx i form af postkvittering) for, at du har sendt varerne til os, modtager du beløbet retur i umiddelbar forlængelse af modtagelse hos os. Evt. dokumentation for returforsendelse sender du til academicbooks@academicbooks.dk – husk også her at oplyse ordrenummer samt angive returnerede varer.

Du har selv ansvaret for varer, du ønsker at returnere, indtil de er modtaget hos os – dvs. du skal selv betale omkostningerne, hvis varerne bliver beskadiget eller forsvinder under transporten, ligesom du også selv dækker forsendelsesomkostningerne ved returnering.

Er årsagen til returnering, at du har modtaget en forkert eller beskadiget vare fra os, betaler vi forsendelsesudgifterne. 

Alternativt kan du også undgå fragtomkostningerne, hvis du fortryder dit køb, ved at returnere bøger købt på academicbooks.dk i en af vores butikker. Medbring da bøgerne samt den faktura, du har modtaget på mail (du kan også finde din faktura i oversigten over dine ordrer på Min side her i webshoppen). Se butikkernes adresser og åbningstider her.
 

Om varens stand ved returnering af trykte bøger

Når du vælger at gøre brug af din fortrydelsesret ved køb foretaget i en webshop og returnere bøgerne til os, skal du være opmærksom på, at du kun modtager det fulde købsbeløb retur, hvis bøgerne er i normal stand og uden videre kan sælges igen som ny vare til fuld pris til en anden kunde.

Har du taget bøgerne i brug, og er der mærker efter dette, eller er der sket deciderede skader på cover eller sider i bogen, vil vi foretage en vurdering i det enkelte tilfælde af varens værdi i fht. at kunne sælge den igen. 

Ud fra vurderingen fastsætter vi, om du kan få 100%, 75%, 50%, 25% eller 0% af købesummen retur.

Eksempler på skader eller mærker efter brug, der kan medføre reduktion af varens værdi, kan være æselører, ridser på omslaget, en knækket ryg (som ved kopiering eller bagudbøjning af bogen), bukkede eller iturevne omslag eller sider eller, at der er skrevet i bogen. 

Dette er ikke en udtømmende liste men blot vejledende eksempler. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt bogen er i normal salgbar stand, kan du evt. sammenligne med dine egne forventninger, når du køber en vare – ville du selv synes, det var rimeligt at betale fuld pris for det eksemplar, du ønsker at returnere, eller ville du forvente et nedslag i prisen pga. skader eller slid?

Er bogen i en stand, hvor vi vurderer, at det ikke er muligt at sælge den igen, heller ikke til en reduceret pris, fx hvis du har skrevet i bogen, kan du ikke få købesummen eller en del af den retur, og du kan evt. i stedet forsøge at videresælge bogen på brugtbogsmarkedet.

Bemærk: Ved returnering af en del af en bogpakke frafalder samlerabatten

Returret – brugte bøger 

Det er ikke muligt at returnere en brugt bog købt hos Academic Books. Salg er omfattet af brugtmomsordningen og varen tages derfor ikke retur. 

Returret – e-bøger og online adgange

Når du køber en e-bog eller adgang til en online service, accepterer du, at der ikke er nogen fortrydelsesret. Er produktet fejlbehæftet, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Returret – køb foretaget i en af vores fysiske butikker

Varer købt i en af vores butikker kan returneres i op til 30 dage. Inden for de første 8 dage har du mulighed for at få pengene tilbage. Henvend dig i butikken med de varer, du ønsker at returnere og husk at medbringe kvitteringen. 

Bemærk: Ved returnering eller ombytning skal varen være ubeskadiget og ubrugt.

Reklamationsret

Du har to år til at reklamere over den vare, du har købt. Du kan fx have modtaget en forkert vare, den kan være blevet beskadiget under forsendelsen eller behæftet med fejl.

Du kan reklamere ved at henvende dig til Kundeservice på telefon eller e-mail eller ved at møde personligt op i en af vores butikker. Se kontaktoplysninger på Kundeservice og adresser og åbningstider på butikkerne.