
Vi har afsluttet sommerens Go-Card konkurrence d. 15. juli, og siger mange tak for engagementet til alle, der har taget del i konkurrencen!
Du kan læse mere om konkurrenceforløbet herunder, hvor der både var et lækkert kamera og gavekort til Academic Books på højkant.
Vi er stolte af at præsentere vinderen af den afsluttende afstemning, der har kørt i juli på Facebook, og du kan også se de to øvrige finalistbidrag herunder.
Vinderen af lodtrækningen om et gavekort blandt de, der har været inde og stemme på deres favorit, er også fundet. Alle præmiemodtagere har fået direkte besked.
Da konkurrencen var afsluttet mødte vi manden bag vindermotivet en solrig morgen til præmieoverrækkelse og en snak om studielivet og hans motiv - du kan læse interviewet her.
Vinderbilledet trykkes på et Go Card, der distribueres på københavnske caféer i august og september.
|
"Har du også mistet overblikket over eksamen?"
|
Finalister
"Supplement til sommerens studiestart"
"Interrail"
|
Få din illustration af studielivet på et Go-Card og VIND et digitalkamera!
.|
Hvorfor? Academic Books har styr på din pensumlitteratur til studiestarten og har arbejdet sammen med studerende i mange år, og vi vil gerne sammen med dig ønske de nye studerende velkommen til studierne efter sommeren. Derfor afholder vi en "Go-Card-konkurrence", hvor udfordringen for dig er at designe et postkort, der viser, hvad det vil sige at være studerende. Hvis dit motiv vinder konkurrencen, får du dit billede eksponeret i august-september på Go-Card-postkort, der kan findes på caféer i København, og på de informationskort, vi uddeler i Academic Books – og så vinder du et lækkert digitalkamera! Og hvis dit motiv bliver udvalgt til den afgørende afstemningsrunde, men ikke kåres som den endelige vinder, modtager du alligevel et gavekort til Academic Books på 250 kr. som tak for indsatsen. Alle der stemmer i afstemningsrunden deltager også i lodtrækningen om et gavekort på 500 kr. til Academic Books. |
Hvordan? Du deltager ved at uploade dit bidrag til konkurrencen på vores Facebookside. Vi udvælger de motiver, vi finder mest interessante, sprudlende, rammende og sender dem derefter til afstemning på Facebook blandt jer for at finde vinderen – I er jo eksperterne på området! Man kan selvfølgelig kun indsende ét bidrag og stemme én gang pr. person. Husk at læse konkurrencebetingelserne herunder! Hvornår? Konkurrencen skydes igang tirsdag d. 12. juni 2012, og det er muligt at indsende bidrag frem til søndag d. 1. juli. Tirsdag d. 3. juli åbner afstemningen blandt de udvalgte finalister. Du kan stemme på din favorit frem til søndag d. 15. juli. Herefter gør vi afstemningen op og offentliggør vinderbidraget. Vinderen af hovedpræmien, de udvalgte finalister samt vinderen af afstemningsrundens lodtrækning kontakter vi selvfølgelig også direkte omkring deres præmie.
Krav til indsendt billedemateriale
Indsendte bidrag skal matche retningslinjer vedr. format, kvalitet, opløsning etc., som er defineret af Go-Card. Formatet skal være 105 x 148 mm (på den ene eller anden led) + plads til beskæring. Opløsningen skal være ml. 300 og 450 dpi. Se Go-Cards materialespecifikationer her (pdf).
Bidrag til konkurrencen indsendes i billedeformaterne jpg, png eller gif og i trykkeklar kvalitet.
Vær opmærksom på konkurrencebetingelserne i fht. rettigheder og tilladelser til brug af det billedemateriale du anvender i din illustration og indsender.
Læg også mærke til, at det evt. kan være brug for, at vinderen eftersender andre formater/ opløsninger, filformater eller kvaliteter i fht. endelig opsætning af motivet til tryk på Go-Card.
> Læs betingelser for deltagelse
Konkurrencebetingelser
Deltagerne i konkurrencen skal være indforståede med disse vilkår for deltagelse, herunder Academic Books’ anvendelse af indsendte bidrag til markedsføring.
Deltagerne i konkurrencen skal udarbejde en illustration til et postkort inden for temaet ”studiemiljø og tilværelsen som studerende”. Illustrationen skal være målrettet nye studerende og dermed være inspirerende for denne målgruppe. Den skal kommunikere et relevant budskab eller fortælle en historie omkring det at være studerende.
Bidrag til konkurrencen kan kun indsendes via applikation på Academic Books’ Facebookside inden den angivne deadline. Herefter udvælger Academic Books de – efter egen vurdering – bedste bidrag, som sendes til afstemning på Facebook. Alle kan stemme på et bidrag inden for den fastsatte periode. Det er kun muligt at indsende ét bidrag og stemme én gang pr. person. Vinderen af konkurrencen er indsenderen af det bidrag, der får flest stemmer i afstemningsrunden forudsat, at bidraget lever op til de krav, der er specificeret for materialet, herunder vedr. budskab, rettigheder og kvalitet. Academic Books forbeholder sig retten til at afgøre dette.
Vinderbidraget trykkes på Go-Card-postkort, der distribueres på Caféer m.v. i København. Indsenderen af vinderbidraget krediteres med navn på bagsiden af det trykte Go-Card. Vinderbidraget vil også blive anvendt af Academic Books på andre informations-/ markedsføringsmaterialer både på tryk og web. Academic Books kan vælge at bearbejde det indsendte bidrag grafisk samt tilføje tekst og logo til motivet.
Indsenderen af vinderbidraget modtager herudover en præmie – et digitalkamera til en værdi mellem 3000 og 5000 kr.
Vinderen annonceres på Academic Books’ Facebooksider, academicbooks.dk, i Academic Books butikker og kontaktes direkte via de kontaktoplysninger, der er angivet af deltageren ved indsendelse af bidrag.
Alle indsendere af bidrag giver ved deres deltagelse lov til, at deres materiale kan anvendes af Academic Books til markedsføring mod kreditering med navn. Alle bidrag – og ikke kun den endelige vinder – kan blive udstillet på Academic Books Facebooksider, academicbooks.dk, i Academic Books’ butikker og kan anvendes af Academic Books’ i trykte materialer eller i andre webmedier. Deltagerne skal være indforstået med, at deres indsendte illustration kan blive udsat for redigering af Academic Books, hvilket fx kan betyde beskæring, grafisk bearbejdning, tilføjelse af tekst og logo, i forbindelse med Academic Books’ anvendelse af materialet.
Deltagerne skal overholde alm. lovgivning og retningslinjer vedr. brug af rettighedsbeskyttet materiale i udarbejdelsen af deres bidrag og kunne godtgøre dette. Deltagerne skal også være indforståede med, at deres materiale overholder lovgivning og retningslinjer vedr. offentliggørelse af personbilleder og anvendelse af personbilleder til markedsføring og således være i stand til at dokumentere over for Academic Books, at billeder af evt. personer, der indgår i deres illustration, har givet tilladelse til brugen af deres billede til de formål, der er angivet i disse konkurrencebetingelser.
Indsendte bidrag skal matche retningslinjer vedr. format, kvalitet, opløsning etc., som er defineret af Go-Card. Bidrag til konkurrencen indsendes i billedeformaterne jpg, png eller gif og i trykkeklar kvalitet. Vinderbidraget skal kunne fremsendes i evt. andre formater/ opløsninger, filformater eller kvaliteter, som Academic Books vurderer er nødvendigt i fht. opsætning af motivet til tryk på Go-Card.
|
Find inspiration...
... til dit motiv i spændende bøger om digital fotografering, billedebehandling, grafisk design og illustration. Her er et lille udvalg, og du kan se flere bøger inden for emnerne på vores inspirationsside.