Ønsker du en udfordrende uddannelse som Salgsassistent?

Hos Academic Books får du en detailuddannelse med speciale men som bestemt åbner mange andre døre end lige indenfor bogbranchen. Selvom det skal være børnetøj og ikke bøger på sigt for dig, kan du sagtens få en rigtig god start på karrieren som salgsassistent hos os.

 

Elevpladsen er primært i Academic Books på Nørre Campus, SUND. Academic Books er en nonprofit organisation og har som sit primære formål at servicere de studerende med ”billige studiematerialer til tiden”. Ud over bøger og kontorartikler har butikken også et bredt udvalg af stetoskoper og andet klinikudstyr til bl.a. de studerende der læser medicin. Vi har et tæt samarbejde med de studerende, undervisere og andre med tilknytning til Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole, her primært Campus Nørrebro.

 

I de travle perioder omkring semesterstarterne er det udpakning af bøger og betjening af kunder i kassen der fylder alt. I de mellemliggende perioder er der god plads til at du i den grad kan præge din egen hverdag og afprøve tiltag der kan skabe både mersalg og gode relationer udadtil. Der er plads og tid til at lave spændende udstillinger og prøve nye varer af.

 

Vi ønsker at drive en boghandel med faglighed og et højt serviceniveau, og her vil du, sammen med butikkens øvrige medarbejdere, blive omdrejningspunktet. Dette omfatter bl.a. at du, udover at servicere vores kunder med et smil og indgå i den daglige drift, bl.a. vil få opgaver med at styre og styrke butikkens non-book varer som kontorartikler, træsko og kitler. Elevpladsen hos os er en selvstændig stilling med krav til ansvarlighed og egen fremdrift.

 

 

Vi søger netop dig hvis du:

• ønsker en detailuddannelse

• har lyst til i elevtiden at arbejde med bøger, kontorartikler og klinikting

• er virkelig serviceorienteret

• er opsøgende og engageret

• har lyst til at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst

• er fortrolig med IT og kan lide at arbejde både fysisk, systematisk og administrativt

• befinder dig godt med en kombination af både butiksarbejde og administrative opgaver

 

 

Vi tilbyder dig:

• en 2-årig detailuddannelse med speciale i bøger men som kan føre til en bred salgskarriere

• et spændende og afvekslende arbejde i et internationalt studiemiljø

• stor indflydelse på egen hverdag og udvikling med mulighed for at være kreativ

• flinke kollegaer i et rart og uformelt miljø

• masser at bestille

• personalevenlige åbningstider

 

 

Det er et krav, at du har afsluttet erhvervsskolernes grunduddannelse.

Du kan se mere om uddannelsens opbygning her https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/detailhandel

 

 

Hvis du kan se dig selv som elev hos Academic Books, skal du sende din motiverede ansøgning på mail til Butikschef Gry Hayhurst på ansogning@academicbooks.dk senest d. 15. april 2020. Vi holder samtaler løbende og ser meget gerne elevpladsen besat senest 1. maj 2020.

Skriv venligst, hvor opslaget er set.