Academic Books har fokus på bæredygtighed

Hos Academic Books er det vores mål at dække studerendes behov, når det kommer til pensumlister og studiemateriale, men vidste du, at vi også støtter et miljøvenligt studieliv?


FSC passer på skove og mennesker i hele verden

Vi arbejder på at gøre vores kompendier mere miljøvenlige ved at trykke dem på FSC-certificeret papir.

FSC-certificeret papir bygger på 10 kriterier, der sikrer, at der aldrig bliver fældet mere træ i den pågældende skov end der plantes. Det betyder også, at skovejeren skal vedligeholde skovejendommes økosystemtjenester og miljøværdier og undgå negative miljøpåvirkninger.
Kriterierne sikrer desuden også gode arbejdsvilkår, styrkelse af lokalsamfundet, samt arbejdet med at udnytte så store dele af skovens produktion som muligt.

Hvorfor trykte kompendier?

Vi vil fortsat trykke vores kompendier, da undersøgelser viser, at det er nemmere at huske det man læser, når man læser en fysisk tekst i stedet for på en skærm. Vores erfaringer og undersøgelser viser også, at størstedelen af vores kunder har et ønske om at kunne læse deres pensum i fysisk form, da de mener, at det er nemmere at koncentrere sig om en fysisk tekst.

Det er ikke kun vores kompendier, vi trykker på FSC-certificeret papir, men også alle vores andre papirprodukter, herunder vores bogmærker og plakater. Du kan læse mere om, hvad det indebærer, når et materiale er FSC-certificeret lige her.

Genbrugsplast til dine bøger

Udover FSC-certificeret papir, er vores klassiske sorte net også miljøvenlige, da de er produceret af genanvendeligt materiale.

Bæredygtighed til studiepriser er vigtigt for os og vi arbejder hele tiden på at finde flere miljøvenlige løsninger til vores produkter og services.