Hvad har man venner til

  • Gyldendalske Boghandel
  • Hardback
  • 36
  • dan
  • 1
  • 9788700265806
0

Denne herlige billedbog handler om hjælpsomhed og venskab. En mundret tekst fortæller historien om den lille livlige rødplettede salamander og den flotte sindige amerikanske sumpskildpadde og deres oplevelser i sumpen. Salamander kommer ofte i knibe og flere gange ganske alvorligt, men Padde hjælper trofast hver gang. Salamander vil gerne gøre gengæld og får til slut lejlighed til at hjælpe Padde i en meget vanskelig situation. Hermed er deres venskab endelig beseglet, og de kan trygt gå i vinterhi. Historien er fortalt med humor og rummer samtidig gys, der er lige tilpas til målgruppen. Billederne breder sig ud over siderne i smuk harmoni med teksten og fortæller historien på sin egen facon. De viser sumpen som et dejligt sted, hvor der holder mange dyr til. Både dyr og omgivelser lever med i historien og billedlæseren er aldrig i tvivl om stemningen. Dyrene er enkelt tegnede, men de er fyldt med liv og lune, og de er meget udtryksfulde. Farverne er flotte og festlige. Forfatteren har skrevet Liplaps ønske, (96/35) og tegneren kendes fra Ovre på engen : ti tællevers, 1994. En vellykket billedbog for 4-6 årige.

Bente Nielsen
© IBC

49,00 kr.