Kommunikationsplanlægning i praksis

  • Samfundslitteratur
  • 2021
  • Elektronisk medie
  • 0
  • Danish
  • 1
  • 9788759339947
0

Kommunikationsplanlægning er en afgørende disciplin i enhver
kommunikationsafdeling og -uddannelse. Virksomheder og organisationer har brug
for strategisk tænkende og operationelt handlende kommunikationsfolk, der ved,
hvordan man kommer fra mål til resultat.

Kommunikationsplanlægning i praksis er et supplement
til teoretiske lærebøger, der viser, hvordan man i fem organisationer reelt
arbejder med at planlægge forskellige typer kommunikationsindsatser. Vi kommer
med 'backstage' i
arbejdet med Sundhedsplatformen (Region Hovedstaden), en grøn
omstillingsproces
(Aarhus Kommune), en stor fyringsrunde (Falck), en
landsdækkende rekrutteringskampagne
(Skattestyrelsen) og en ny
forretningsstrategi
(Din Sundhedsfaglige a-kasse).

Bogen er skrevet til brug i undervisning, hvor fagets teori
kan sættes i spil med afsæt i de faglige refleksionsspørgsmål til hvert
kapitel. Samtidig er der inspiration til kommunikationsfolk, der ønsker at
udvikle deres egen praksis med effektive værktøjer og erfaringer fra kendte
eller genkendelige kommunikationsudfordringer.

HELLE PETERSEN er kommunikationsforsker og -rådgiver, ph.d.,
MPO, og ekstern lektor ved SDU og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun
forsker, underviser og rådgiver virksomheder i strategisk kommunikation med
særlig vægt på forandringsprocesser, ledelseskommunikation og rollen som
rådgiver.

LOUISE HØRSLEV er uddannet i virksomhedsstudier og PR fra
Roskilde Universitet og har mange års erfaring med strategisk og operationelt
kommunikationsarbejde. Hun er sekretariatschef i Dansk Selskab for Almen
Medicin, tidligere censor og vejleder på professionsuddannelser og Roskilde
Universitetet og har bidraget til flere antologier om ledelse og kommunikation.