Vareinformation og lagerstatus

Hvordan kan jeg se, om det er den rigtige udgave af bogen, jeg bestiller?

Ved at klikke på bogen kommer du til bogens side, hvor du finder uddybende informationerne. Til venstre ses et foto af bogen, og nedenunder dette finder du udgaven sammen med oplysninger om forlag, årstal, ISBN-nummer m.v. Du kan også altid identificere en specifik udgave af en bog ved at tjekke ISBN-nummeret fremfor blot titlen. ISBN-nummeret er en udgivelses helt specifikke ID-nummer, så forskellige udgaver af samme titel vil have hver sit ISBN-nummer. Er du i tvivl, kan du kontakte kundeservice.
 

Hvordan kan jeg se, om bogen er på lager (i en butik)?

Alle bøger har sin egen side med uddybende information, som du kan se, hvis du klikker på bogen fx på forsiden. På bogens side kan du se oplysninger om forventet leveringstid og en liste over, hvilke butikker der har bogen på lager lige nu. I listen over søgeresultater og i kassen kan du finde samme oplysninger ved at klikke på linket ”Vis forventet leveringstid” ud for den enkelte bog. Dette gælder selvfølgelig kun for papirbøger og ikke for e-bøger.
 

Bogen står som ”udsolgt fra forlaget” – kan jeg få fat i den alligevel?

Du kan desværre ikke købe bogen hos os. Vi har ikke bogen på lager, og da den er udsolgt fra forlaget, kan vi ikke bestille den hjem til dig. Det er muligt, at bogen findes i en anden (nyere eller ældre) udgave, som du kan bestille i stedet. Du kan prøve at søge på bogens titel i søgefeltet og se, om der er andre udgaver af den til salg. 
 

Der står, at leveringstiden er ”ukendt” for bogen – hvad betyder det/ hvornår kan bogen bestilles (igen)?

Når leveringstiden på en bog er ukendt, kan det skyldes mange forskellige forhold. I bund og grund betyder det, at vi ikke har oplysninger om, hvornår bogen igen kan skaffes hos forlaget, og derfor kan den ikke bestilles. Hvis du kontakter kundeservice, kan de undersøge det nærmere og i mange tilfælde give dig lidt mere information om bogens status.
 

Hvordan kan jeg se, om det er en e-bog eller en alm. bog, jeg er ved at bestille?

Både når du søger på bogen og når du er på bogens side vil du til højre se mærkningen "e-bog."
 

Hvad betyder det, når der står ”online adgang” på en vare?

Varer med mærket ”online adgang” er ikke alm. bøger eller e-bøger, som du køber dit eget eksemplar af, men et produkt eller en service, som du køber adgang til at anvende online. Du køber en online adgang på samme måde som andre varer ved at lægge den i kurven og gennemføre bestillingsforløbet – online varer betales med kreditkort ligesom e-bøger. I beskrivelsen af de enkelte online produkter, kan du læse mere om præcis, hvordan din adgang til produktet gives (typisk vil du modtage en mail med loginoplysninger eller et aktiveringslink, som giver dig adgang til at anvende produktet). Eksempler er online versionen af Medie- og kommunikationsleksikon samt opgaveskrivnings- og problemformuleringsværktøjet Scribo, begge fra forlaget Samfundslitteratur. Har du spørgsmål til en vare, er du altid velkommen til at kontakte kundeservice, før du bestiller.
 

Hvad er STUDIEPRIS, og hvordan handler jeg til STUDIEPRIS som studerende?

STUDIEPRIS er vores særligt lave pris til dig, der køber pensumbøger til dit studie, og som giver dig en væsentlig besparelse på de bøger, du har brug for, uden at du skal bruge krudt på at udregne særlige studierabatter eller vise særlig dokumentation for at få en god pris. Når du handler hos os som studerende er det altid til den STUDIEPRIS, du ser på varen, uden at du skal foretage dig noget særligt. Vi har altid STUDIEPRIS på bøgerne på vores pensumlister, som vi laver i samarbejde med underviserne på uddannelsesstederne, og vi arbejder hele tiden for at sætte priser, der er konkurrencedygtige og blandt de bedste priser på det danske studiebogsmarked.
 

Hvad er et ISBN-nummer, og hvor finder jeg det?

En bogs ISBN-nummer er dens unikke ID. ISBN-nummeret er en talrække på 13 cifre, som kan bruges til at identificere en helt bestemt udgivelse. Det betyder, at hvis en titel er udkommet i flere udgaver gennem årene, har hver udgave sit eget nummer. Har du brug for en helt bestemt udgave af en bog, fx fordi den er pensum på dit studie, er den sikreste måde at finde den på derfor at søge på ISBN-nummer i søgefeltet fremfor på bogens titel. På academicbooks.dk finder du ISBN-numre på produktsiderne, i listen med søgeresultater og på vores pensumlister. Du kan også altid finde et ISBN-nummer hos det forlag, der har udgivet bogen og ofte også via en søgning på Google. Mange undervisere angiver også et ISBN-nummer, når de laver litteraturlister til studerende. Findes en titel både som alm. bog og e-bog har hver af disse udgaver normalt også sit eget ISBN-nummer. Er du i tvivl om ISBN-nummer, udgave eller format på de bøger, du har brug for, så kontakt endelig kundeservice, før du bestiller.