Tværprofessionelle studiegrupper

  • Samfundslitteratur
  • 2020
  • 0
  • Danish
  • 1
  • 9788759337479
0

At skulle samarbejde og lære sammen på tværs af professioner
er noget, der ofte rummer helt nye udfordringer for de fleste
professionsstuderende. Ikke alene er litteraturen, undervisningens
tilrettelæggelse og omgangsformen anderledes, end hvad de fleste er vant til,
men også den faglige problemstilling, man samarbejder om at løse, kan for mange
kræve en omstilling i forhold til ens kernefaglighed.

Alle udfordringerne til trods så er det tværprofessionelle
samarbejde, noget man kan lære, og denne bog et godt sted at starte. Bogen
belyser, hvad tværprofessionelt samarbejde er, hvorfor det er nødvendigt og
hvilke udfordringer det kan rumme - under studiet såvel som i den
professionelle praksis. Først og fremmest er bogen dog en guide, som støtter
studiegruppen i at tilrettelægge arbejdet og håndtere de vanskeligheder, som
den måtte møde undervejs.

Bogens introducerende kapitler er skrevet tæt op ad cases,
som dels afspejler typiske samarbejdssituationer i tværprofessionelle
studiegrupper og dels praksisnære problemstillinger med borgere, der kun kan
løses ved samarbejde mellem forskellige professioner. Undervejs er kapitlerne
suppleret med opgaver og forslag til konkrete værktøjer, som kan styrke
studiegruppens læring og problemløsning.