Kærlighed på tværs af studier i 2017

 



Der var skarp konkurrence iblandt ansøgningerne til STØT DIT STUDIELIV efteråret 2017 og scenen var klar. 
 

Revykulturen på Københavns Universitet

De to finalister fra Københavns Universitet, Filosofi og Kemi lå tæt, faktisk så tæt, at Kemi-revyen, der vandt de herlige 10.000 kroner, annoncerede at de vil dele pengene med Filosofirevyen og dermed fik begge studier hver 5.000 kroner til deres revyprojekter. Revyer er kendt og elsket i mange fællesskaber, især på Københavns Universitet, hvor de fleste studier har en årlig revy. Her mødes de studerende på tværs af årgange, gør grin med dem selv, deres fag og fremhæver komiske situationer ved de respektive studier.

God kemi skaber energi

Kemi havde sendt en ansøgning til STØT DIT STUDIELIV med ønske om midler til opstart af en revy på deres studie. Revygruppen ønskede at styrke det sociale miljø omkring studiet og årgangene imellem. Laura Olivia Dalskov Frederiksen var koordinator og Frederik Cornelius Østergaard den økonomiansvarlige, derudover talte gruppen også 35 engagerede, kommende revyister.

Filosofi

Filosofi deltog også med deres ansøgning til STØT DIT STUDIELIV med projektet Filosofirevyen, som var et kulturelt arrangement med faglige træk i revyformat, der engagerede studerende og ansatte på Instituttet Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Filosofis formål med den årlige revy var at samle og styrke det faglige og sociale fællesskab blandt de studerende, ph.d.-studerende og universitets ansatte med tilknytning til filosofi på KU.