Respekt
Historier fra Settlementet på Vesterbro
Bog
299,00 kr.
Vi har ikke varen på lager. Den forventede leveringstid er 2-5 hverdage.

Produkt beskrivelse

»Næstekærligheden og arbejdersolidariteten har dannet basis for Settlementets historie. En historie vi i dag lever videre på, og som fortsat giver os inspiration til at tage vare på hinanden og til at slås for de svages ret i samfundet.«
- Johs. Bertelsen, Settlementets forstander

For hundrede år siden var Vesterbro et møgbeskidt, overbefolket arbejderkvarter, spækket med værtshuse og berygtet for sine grove mænd og løsagtige kvinder. Her oprettede en kreds af idealistiske akademikere i 1911 Kristeligt Studenter Settlement. Et skilt på facaden i Saxogade 91 oplyste, at de ville ´føre arbejderne og studenterne sammen om at udøve socialt, oplysende og religiøst arbejde i dette kvarter.´
Det var et kolossalt ambitiøst projekt.

Gennem århundredet udviklede Settlementet sig til et broget fællesskab, hvor medlemmer og frivillige i gensidig respekt blev klogere på verden, stod sammen om bydelen og fandt legekammerater, ægtefæller og venner for livet.
Samtidig blev Settlementet som frivillig social organisation et kraftcenter for socialt entreprenørskab : Nogle af Danmarks første fritidsklubber blev opfundet her, ligesom feriekolonien Lyngborgen, boldklubben SSB, og Idrætsfabrikken i Valdemarsgade. Hertil kommer de seneste årtiers visionære lokalsamfundsprojekter: Sidegadeprojektet og Kjøbenhavns Genbrugs-Compagni.

Settlementet har altid været en markant stemme i den socialpolitiske debat. Både når det gjaldt kampen for en bedre bydel og når det i dag gennem Settlementets rådgivning , integrationsarbejde og beskæftigelsesprojekter er fortaler for bydelens udsatte borgere.
 
I Respekt fortæller Pia Fris Laneth historien om denne enestående institution og de mennesker som har skabt, brugt og elsket den,

Pia Fris Laneth er journalist og forfatter til bestselleren Lillys danmarkshistorie.

Detaljer