Støt dit studieliv med 10.000 kr.
Der er åbent for ansøgninger til Støt dit studieliv 2025!
Vigtige datoer:
- Send din ansøgning senest 9. november 2025. - Hent ansøgningsskemaet her
- De udvalgte finalister offentliggøres i en afstemning, som finder sted 12. november - 19. november 2025.
- Den endelige vinder offentliggøres 20. november 2025.
Drømmer du om at gøre en forskel for dit studiemiljø, så har du nu muligheden for det. Vi sætter nemlig 10.000 kr. på højkant til en app, en smørrebrødsvogn, et tidsskrift, en nyhedskanal eller den gode ide, som forbedrer dit studiemiljø.
Send dette ansøgningsskema og et billede (fx af jeres team, en illustration af ideen eller et logo) til marketing@academicbooks.dk, så er du/I med i puljen om at blive en af de finalister, der kæmper videre om de herlige 10.000 kr.
Det er overdommerne i Academic Books, som udvælger finalisterne, men herefter er det dig, din mor, dine medstuderende, din syge moster, studiesekretæren på 2. sal og alle andre, der vælger det bedste projekt via en afstemning på vores hjemmeside.
Academic Books er din akademiske boghandel med en række butikker og en webshop, hvor du finder millioner af bøger og e-bøger. Vi er nonprofit, hvilket betyder, at al overskud går til at sætte prisen på dine pensumbøger ned og forbedre studiemiljøet på videregående uddannelser.
Tidligere vindere af Støt Dit Studieliv:
Roskilde Universitets volleyballhold
Volleyballholdet på RUC spiller en afgørende rolle i at fremme fysisk aktivitet, sundhed og samhørighed blandt de studerende. Med præmien vil de forbedre deres træningsfaciliteter og udvide deres deltagelse i turneringer.
Roskilde Universitets volleyballhold vandt Støt dit studieliv i foråret 2024 og modtog 10.000 kr.
Revy for Geografi og Geologi
Geografi og geologi opstarter en helt ny revy, der vil skabe et socialt og kreativt fællesskab på vores uddannelse. Formålet med projektet er en underholdende forestilling i foråret og forhåbentlig mange år frem.
Revy for Geografi og Geologi vandt Støt dit studieliv i efteråret 2023 og modtog 10.000 kr.