79,00 kr.
På lager her
Skal du bruge bogen lige nu?
Levering 1-4 hverdage
Produktbeskrivelse
Danmark har en fremtrædende plads i historien som torturnation, og i Oplysningstiden var Danmark en af de allerflittigste nationer i Europa til fuldt lovligt at bruge tortur for at fremtvinge tilståelser. Men det er stort set forbigået i dansk historieskrivning.
I 1500- og 1600-tallet blev hundredvis af dødsdømte hekse og tyve tortureret, og mellem 1686 og 1837 blev flere tusinde tyveritiltalte tortureret i den københavnske inkvisitionskommission.
Brug af tortur i Danmark adskiller sig på flere punkter fra den generelle europæiske udvikling. Vi fik tidligt - allerede i 1547 - forbud mod at benytte tortur, undtagen når en forbryder allerede var dødsdømt. Men lige så bemærkelsesværdig er legaliseringen i Danmark af tortur i 1772 på et tidspunkt hvor Europas førende lande afskaffede tortur.
Bogen kortlægger brugen af tortur og de politiske overvejelser om det. Desuden dykker den ned i de tortureredes verden gennem konkrete sager og en række tætte skildringer af kriminaliteten i København.
Tyge Krogh (f. 1954) er historiker, dr.phil. og ansat som seniorforsker ved Rigsarkivet. Hans forskning ligger især inden for 1700-tallets danske kultur- og retshistorie, bl.a. disputatsen Oplysningstiden og det magiske - Henrettelser og korporlige straffe i 1700-tallets første halvdel (2000).
Detaljer
- ISBN13 9788712064817
- Sider 352
- Udgivet 2022
- Forlag Gads Forlag
- Format Hardback
- Udgave 1
- Sprog Dansk