Bemærk venligst, at den normale 14 dages fortrydelsesret ophører ved modtagelse af adgang til e-bogen.
Produktbeskrivelse
Som offentlig leder står du ofte overfor forandringer – små,
store eller komplekse. Disse forandringer kan opstå som følge af politiske
beslutninger, implementering af strategier, nye teknologier, ændringer i faglig
praksis eller ændrede forventninger fra samfundet og borgerne. Forandringsledelse
for offentlige ledere - Tilgange, modeller og ledelsespraksis i
forandringsarbejdet giver dig en grundlæggende og anvendelsesorienteret
indføring i perspektiver på de opgaver, du møder i forbindelse med
forandringer.
Forandringsledelse for offentlige ledere belyser de
ydre og indre faktorer, der spiller en afgørende rolle i forandringsarbejdet og
gennemgår anerkendte forandringsmodeller, der kan hjælpe dig med at planlægge
og implementere effektive forandringsprocesser. Den dykker ned i relationelt
forandringsarbejde og ser på emner som roller i forandringer, hvem der
involveres, beslutningsstile, organisatorisk og individuel forandringskapacitet
samt de menneskelige reaktioner på forandringer. Derudover får du en indsigt i
perspektiver og praksis i forandringsarbejdet gennem seks konkrete cases fra
stat, region og kommune, som det opleves og udøves af ledere på forskellige
niveauer i organisationen. Bogen tilbyder en konkret tilgang til
forandringsledelse, dens temaer, begreber og modeller, og giver dig en stærkere
praksisvinkel på dit ledelsesarbejde.
Ønsker du at styrke din egen bevidsthed og handlekompetence
i gennemførelse af forandringer er Forandringsledelse for offentlige ledere
- Tilgange, modeller og ledelsespraksis i forandringsarbejdet et vigtigt
bidrag. Bogen er målrettet ledere på alle niveauer i den offentlige sektor samt
rådgivere og undervisere, der arbejder med forandringsledelse, og den egner sig
desuden som grundbog på lederuddannelser i offentlig ledelse såsom Master i
Offentlig Ledelse, Diplom i Ledelse og Den Offentlige Lederuddannelse.
Forfatterne har samlet bogens modeller i en PowerPoint, som man efter bogkøb kan rekvirere ved at skrive en mail til dem: cmn@komponent.dk eller jens@business.aau.dk. Lige til at bruge til undervisningen.
Tilgængeligheds information
Detaljer
- ISBN13 9788759346143
- Udgivet 2025
- Forlag Samfundslitteratur
- Format Elektronisk medie
- Udgave 1
- Sprog Dansk