Franz Kafka i Kalundborg

Bogen er en erindringsbog, men består af en række separate fortællinger. Mødet med Kalundborg sygehus begynder med et studentervikariat på Røntgenafdelingen i 1961, som kom til at stå i Franz Kafkas tegn ved forfatterens møde med den vikarierende narkoseoverlæge Daniel Benveniste, deraf titlen.

Det centrale i bogen er dog den oplevelse, som hans tilbagevenden til barndomsbyen som læge i perioden 1965-1967 gav, og det ganske specielle forhold, at han som sådan kom til at fungere som læge for mennesker, som han kendte og som kendte ham. En lykkelig lægegerning uden den moderne fremmedgørelses kulde. Det at blive læge forandrer en person helt, blandt andet ved at lægen på én gang skal kunne se medmennesket som person og som funktion og derfor er den udvikling, som man gennemløber som lægestuderende med som forudsætning for at forstå, at den side af Kalundborg som ses fra sygehuset er så vidt forskellig fra den, der ses på gaden i hverdagen.