
Produkt beskrivelse
I anledning af den seneste reform af læreruddannelsen, LU23,
er Matematik for lærerstuderende blevet målrettet de nye krav og
intentioner.
Geometri og måling 1.-10. klasse udgør sammen med Tal
og algebra 1.-10. klasse, Stokastik 1.-10. klasse samt den almene
fagdidaktik i Delta 2.0 og Elever med særlige behov en basis for
uddannelsen i undervisningsfaget matematik 1.-10. klasse.
Indholdet i Geometri og måling 1.-10. klasse er valgt
ud fra de aktuelle bestemmelser for faget i læreruddannelsen og er suppleret
med bidrag til, hvordan man kan støtte en ny lærer i skolens
matematikundervisning.
Bogen indledes med en eksperimenterende tilgang til
geometrien både i planen, rummet og tegneprocessen, hvor rumlige objekter
afbildes i planen. Herefter følger et kapitel med overvejelser over den særlige
didaktik, der knytter sig til geometri, hvilket efterfølges af et kapitel om
argumenter og bevisførelse.
Bogens midterste del omhandler den del af geometri, der
vedrører måling: måling af længder, arealer og rumfang. Undervejs belyses
begrebet måling og målingens didaktik. I bogens afsluttende kapitel beskrives,
hvordan måling ofte får en central rolle i matematisk modellering.
I en særlig del af geometrien lægger man de geometriske
objekter ind i et koordinatsystem og prøver at beskrive dem algebraisk. Dette
behandles i de to kapitler “Lokalisering, afstand og bevægelse” og “Analytisk
geometri”. Læren om beregninger i trekanter behandles i kapitlet “Trigonometri
og geometri i det fri”. Endelig gives en ret udførlig redegørelse for den
matematiske beskrivelse af æstetiske kvaliteter ved geometriske figurer i
kapitlerne “Flytninger, eksperiment og argument” og “Symmetrier og mønstre”.
Der findes svarforslag til udvalgte øvelser på bogens
hjemmeside på