
Produkt beskrivelse
Projekter i politisk styrede organisationer er ofte styret
af helt andre forhold end dem, man finder i traditionel projektledelse.
I politisk styrede organisationer er afvigelser og
uforudsigelighed hverdag, aktørerne fylder langt mere end i traditionelle
projekter, magtkampe er udbredte, og man kan ikke altid vælge de mest effektive
løsninger, men må vælge dem, der kan vinde tilslutning. Projektlederen må
derfor både have kendskab til projektledelsesmetoder og kunne forstå og anvende
de særlige spilleregler i politisk styrede organisationer.
Projektledelse i politisk styrede organisationer
giver en introduktion til de vigtigste projektredskaber såvel som til en række
underliggende faktorer som strategi, magt, beslutningstagning og forandring.
Læseren bliver dermed klædt på til at agere kompetent og reflekteret i den
politiske kontekst. Bogen kommer omkring væsentlige emner, inklusive målsætning,
projekt-, tids- og økonomistyring, samspillet med organisationen og håndtering
af projektets aktører.
Projektlederrollen i politisk styrede organisationer kan
varetages af formelle linjeledere såvel som af personer, som er udpeget til at
være projektledere. Derfor henvender bogen sig både til projektledere, der skal
stå for operationaliseringen af projekterne, og til ledere, der har ansvar for
projekter.
I denne 2. reviderede udgave af Projektledelse i politisk
styrede organisationer er et nyt kapitel om praktisk anvendelse af digital
projektledelse samt foretaget opdateringer i forhold til forståelse af
styringsrationaler og anvendt vidensdeling.
Detaljer
- ISBN13 9788759339671
- Udgivet 2021
- Forlag Samfundslitteratur
- Udgave 2
- Sprog Dansk