Synger du stadig?
300,00 kr.
270,00 kr.
Vi har ikke varen på lager. Den forventede leveringstid er 2-5 hverdage.
Produktbeskrivelse
I sommeren 2021 tjekker Anne Dorte Michelsen ind på et hotel i Paris. Verden er præget af corona, og selv befinder hun sig i dyb krise efter en skilsmisse. Men så begynder hun at skrive. Langsomt vokser en fortælling frem om en barndom, der tager udgangspunkt i en forstad til Århus og slutter brat, da forældrene slår sig ned i et storkollektiv på landet. Her trives Anne Dorte ikke, så hun rejser alene til København som 16-årig for at gå på Det Frie Gymnasium. Med sig har hun en altopslugende interesse for musikken og det sungne ord, grundlagt i hjemmet og på Århus Friskole. Hun spiller i flere bands, før hun møder orkesteret Tøsedrengene, der mangler en tekstforfatter. Samarbejdet udmønter sig i duetten Sig, du ka' li' mig, der bliver årets hit og startskuddet til en af Danmarks allermest succesfulde popgrupper.
Synger du stadig? er en både rørende, barsk og humoristisk fortælling om at være kvinde i en dynamisk og brutal musikbranche, om at blive ældre, om tab, vrede og ensomhed og ikke mindst om en livslang kærlighed til musikken og ordene.
Om forfatteren:
Anne Dorte Michelsen (f. 1958 i Århus) er sanger og sangskriver, har læst til journalist og er uddannet manuskriptforfatter. Hun er især kendt som medlem af orkesteret Tøsedrengene, vokalgruppen Venter på Far samt for sin lange solokarriere. Desuden har hun deltaget i samfundsdebatten som klummeskriver og opinionsdanner i flere dagblade.
Detaljer
- ISBN13 9788743410638
- Sider 383
- Udgivet 2025
- Forlag Gutkind
- Format Paperback
- Sprog Dansk
Findes i disse kategorier
Kvalifikatorer: tidsperiode > 1500 til i dag > 20. århundrede, 1900 til 1999 > Sent 20. århundrede, 1950 til 1999
Biografier, litteratur og litteraturstudier > Biografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosa > Biografier: generelle > Biografier: kunst og underholdning > Selvbiografier: kunst og underholdning